

Foreningen er ved stiftelse en almindelig forening (ikke-erhvervsdrivende) med et nonprofit almennyttigt formål.
Her får du forskellige gratis naturlige løsninger på uhensigtsmæssige spændinger, som er skabt af dårlige vaner og usund adfærd. Når du forstår årsagerne, skabes motivationen til at bruge træningen til, at du kan skabe et liv med større overskud, mere energi og dybere relationer.
Vi tror på, at der er øget potentiale for din sundhed, hvis du bevidst arbejder på at stabilisere din krop. Derfor har vi skabt forskellige træningsprogrammer til dine udfordringer, så du kan forbygge spændinger og skabe større frihed for din krop. I vores vision ser vi hovedpiner, kæbesmerter og rynker i samme billede, idet de alle kommer fra spændinger. Det er det, vi gerne vil hjælpe dig med, for når du har det godt, påvirker det ikke kun din hverdag, men alle de, der er i kontakt med dig.
Caroline Summerlind har skabt Summerlind Metoden ud fra 20 års erfaring som kropsbehandler. Hendes indsigt kommer fra både at være behandler og patient, og derved har hun en unik indsigt i, hvad det betyder at være låst fast i et smertehelvede.
Alle teknikkerne, som deles med dig, er hvad der har virket for Caroline, når hun har behandlet i sin klinik og på sig selv. Hendes fokus er på naturlig smertelindring uden medicin.

Ved at holde fokus på de spændinger i kroppen, som skaber smerterne, kan du arbejde med årsagen og får fjernet, hvad der giver dig ubehaget, som ofte kommer fra dårlig holdning og vaner, der efter en længere periode har udviklet sig til et dagligt problem. Altså det vi kalder uhensigtsmæssige spændinger er noget, vi selv har skabt, og derfor kan vi selv slippe dem.
Foreningens primære formål er fremme viden om og kendskab til, hvordan man skaber naturlig smertelindring uden hjælp af medicin. Gennem råd, vejledning og støtte gives der adgang til materiale, som viser øvelser til at ændre særlige spændingsmønstre og vaner, som forårsager smerter og ubehag i hverdagen.
Foreningens sekundære formål er at redefinere begrebet ”naturlig skønhed” gennem naturlige løsninger. Via kendskab til og forståelse for, hvorfor kroppen danner rynker, kan man arbejde med årsagen til kroppens tilstand ved at afspænde kroppen og ansigtet i stedet for at symptombehandle med cremer, indsprøjtninger og kirurgiske indgreb.
Her kan du læse vores blog, hente gratis materiale og kurser.
Vi glæder os til at dele masser af spændende indhold med dig og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål eller forslag til os om, hvordan vi bedre kan hjælpe.
Du kan kontakte os her.